![]() |
![]() |
![]() |
||||||||||||||||||||
|
||||||||||||||||||||||
|
Mozuelo kom til Danmark som 6 måneder gammel direkte fra den spanske avler Agropecuaria El Ancla, hvilken avler jeg besøgte i foråret 2004. Mozuelos blodlinier er yderst interessante for den danske avl og jeg forventer mig rigtig meget af ham. Billeder af hans smukke far, kan ses nedenfor. Mozuelos mor var 26 år, da Mozuelo kom til verden, så hun nåede desværre aldrig med til Danmark. Mozuelo er en meget smuk hingst. Han har utrolig meget udstråling og et meget elskværdigt sind, dog er han en lidt fyrig hingst med masser af charme, selvtillid og lækkert hår - på bunden er han dog en blød fyr og nem at håndtere. Han har en rigtig god bygning & har vist sig at være meget følsom i ridningen og han elsker at blive udfordret. Mozuelo uddannes fortsat i dressur med kyndig hjælp og vejledning fra berider Anders Chortzen. Mozuelo tegner meget lovende som dressurhest og han bliver en interessant hingst at følge fremover. Mozuelo måler ca. 162 cm. og af den gamle type med lidt ekstra højde & et ædlere hoved. Typiske spanske gangarter med flot løft og masser af indundergriben og bæring. Mozuelo blev avlsgodkendt på Egholm i 2008. Han blev i 2010 far for første gang og hans avlsegenskaber tegner så lovende, at han igen i 2011 bliver far til endnu et føl efter samme hoppe. I fremtiden vil jeg satse på at avle videre på netop de linier, som Mozuelo er efter, inspireret af familien Loveras succesfulde avlsarbejde. Se Mozuelos stamtavle her.
|
||||||||||||||||||||||
![]() |
||||||||||||||||||||||
![]() |
||||||||||||||||||||||
![]() |
||||||||||||||||||||||