Ninette_04_hvid Duque DS Ninette_04_hvid
Duque & Alegria 18012006 Duque & Sarina 28122009 Duque & Alegria 16092006

Duque kom til Danmark i år 2000, da stutteriet, hvor han kom fra i Spanien, lukkede. Jeg var så heldig at købe ham via Birgitte Brandt Larsen, stutteri Sant Jordi i Nordjylland umiddelbart efter hans ankomst til Danmark.

Da jeg købte Duque, gik jeg ikke så meget op i hans blodliner, for her stod jo hesten, som jeg bare måtte eje, men det skulle vise sig, at de går tilbage til nogle af de ældste & bedste liner, hvilket tydeligt ses på hans afkom, der vidner om gennemslagskraften fra den typiske gamle spanske type.

Det største kompliment jeg nogensinde har fået fra en spansk rytter / avler, som jeg viste Duques stamtavle til, var, at den her hest da havde en “carta muy buena”. Tusind tak til Miguel Angel Riquelme Rodriguez, som jeg var så heldig at ride Levade i 2005 sammen med.

Hvis jeg skal fremhæve Duques største force, må det være hans temperament. Han er en meget karismatisk hingst. En sand ven. Han er nem at håndtere, står i åben stald med hopperne og går på fold lige op af dem, så han kan hilse over hegnet og samtidig holde styr på tropperne.

Duque måler ca. 160 cm. og er af den gamle barokke type uden at være tung. Han er en meget udtryksfuld hingst, hvis charme og indsmigren man kun kan falde for.

Han er skimmel med den finesse, at hans far-linie er brun. Avlsmæssigt har han lavet både skimler, brun, sort og og sågar gul på forskellige hopper (se statistik for køn & farver på siden “føl efter Duque”.

Duque har været en dejlig ridehest, men er gået på pension nu, hvor han bare går og passer på hoppeflokken. Så tager vi en tur i skoven og hygger os engang i mellem. Han har altid givet sig 100% i ridningen, og jeg skulle bare tænke på at lave en øvelse, så gik han straks i gang. Ekstremt samarbejdsvillig og kvik og har evnen til at gøre de sværere dressurøvelser til en leg. Han blev redet i den klassiske ånd og trænet efter Bent Branderups principper.

Duques afkom præges af hans meget milde sind, hans udstråling og super temperament, hans barokke type og gode fremadgribende gangarter med middelhøjt løft og uden “campañeo””. 

Duques sæd er testet af dyrlæge Louise Hellenberg med et usædvanligt flot resultat.

Duque er ren i røntgen.

Se Duques stamtavle her.

Duque 24052009 Duque 24052009. Duque 12052009